Home » Headline, Rejseberetninger

Første solskoldning! Forhåbentligt den eneste…

19 December 2012 No Comment

Tirsdag d.18.12.2012 Vi havde stadig cyklerne og besluttede os for at leje kajakker og sejle lidt rundt og kigge på nogen af de små øer omkring Koh Mak. Vi cyklede ned til pier og fandt kajakudlejningen som var en franskmand der havde været på øen i 14 år og kunne fortælle en masse gode historier om dengang det kostede 80 bath at leje en bungalow. Det var meget interessant at høre lidt om øens udvikling og vi tror at den måske om 5 år er fyldt med kæmpe hoteller og den hyggelige atmosfære der er nu er gået tabt i turistmylder, men det kan kun tiden vise. Lige nu nyder vi det max!

Vi fik lejet en dobbeltkajak og satte kursen mod Koh Pi, udlejeren havde sagt til os at det ville tage omkring 40 minutter at ro derud. Og ca. 20-25 minutter ud til Koh Kahm, vi havde besluttet os for at ro ud til Koh Pi først og så til Koh Kahm og slappe af og nyde sol og vand fra en hvid strand uden sandflyes, som er på mange af de hvide strande på Koh Mak og de er ubehagelige og bider så det kløer i 4 dage. Vi fik udleveret redningsveste da vi var på vej ned til den ventende kajak, for sædet var lidt hårdt og så var det jo godt at have noget at sidde på. Kajakken var nu også så turistvenlig at selv to sumobrydere med virus på balancenerven ville have svært ved at få den til at tippe.

Billede fra Koh Pi

Koh Pi består mest af klipper, men til gengæld er der fyldt med forskellige krabber så vi sejlede mens vi kiggede på de mange krabber som løb væk og gemte sig. Morten var lige oppe og strække benene på en af klipperne og derefter gik turen til Koh Kahm. Trods modvind var det som om understrømmen hjalp os på vej så turen derover gik let og relativt smertefrit i betragtning af at kajaksejlads i to personersjoller burde være obligatorisk i alle teambuildingsforløb ;-)

Da vi kom til Koh Kahm blev vi modtaget af det hvideste, blødeste sand og det mest turkisblå vand man overhovedet kan forestille sig og så lige en dansk familie med tre børn :-/ men heldigvis var stranden så stor at vi kunne finde et sted for os selv :-) det koster 100 bath at komme i land på øen, men så får man også enten en sodavand eller vand, det er fordi det er en privat ø. Desuden sørger de for at der ikke ligger noget affald og sandet bliver ligefrem siet for fjerne bark og andet fra træerne, så de penge er givet godt ud. Da vi havde fået vores drikkevarer og afleveret vores våde billetter fandt vi et par liggestole og slog os ned, det var fedt, sol, lækker strand og afslapning. Morten med endnu en skønlitterær bog, han ender med at blive helt glad for det :-)

Mortens udsigt fra Koh Kahm

Mortens udsigt fra Koh Kahm

Efter at have siddet lidt, lagde vi os på maven på et tæppe, hvilket senere viste sig at være en brillant idé, da vi begge var blevet forbrændt på forsiden af vores lår og Morten også på brystkassen og oversiden af hænderne, vi havde begge fået en rød tud, så nu kan Rudolf bare komme an :-)

Vi opdagede først vi var blevet røde efter vi havde været ud og svømme og senere havde lagt os ind i skyggen. Så var gode råd dyre for der var kun en måde at komme tilbage og det var i kajakken. Vi satte den i vandet i skyggen af et træ, smurte os godt ind i ekstra solcreme og dækkede de røde ben med de medbragte redningsveste. Derefter roede vi tilbage til Koh Mak i et tempo som formentlig kunne have indbragt os flere Olympiske medaljer og en plads i Guiness rekordbog, sådan føltes det i hvert da vi ca. 10 min senere nåede den modsatte strand, badet i en hvidlig blanding af sved og solcreme.

Vi var ved at være ret sultne og cyklede ud til et nyt resort “happy days” men deres køkken var ikke åbnet endnu. Så vi besluttede os for at cykle ned til stedet vi spiste pandekager hos for deres menukort så fint ud. Vi bestilte vegetar forårsruller og pizza og Hawaii kylling med hviløgsbrød, det var altsammen frisklavet og lækkert. Selv hvidløgsbrødet var hjemmelavet brød og friskhakket hvidløg. Da vi havde spist alt det kunne Morten alligevel godt klemme en romkugle ned (dem finder man ikke mange af i Thailand) :-) …vi havde jo selvfølgelig også lavet meget hele dagen! Efter maden cyklede vi hjem og smed tøjet og hoppede i poolen for at prøve at blive kølet bare en lille smule af.

Til aften fik vi italienske specialiteter, tomatsauce med blæksprutter og ærter med groft madbrød til og friturestegte rejer, små fisk, blæksprutteringe og hele blæksprutter, de skulle spises med rigeligt limesaft på og det smagte godt. Efter vi havde spist kom Francesca med et stykke af hendes hjemmelavede lækre pizza til os, normalt laver de ikke pizza til gæster, men vi fik lov at smage uhmmm det var god pizza!

Inden sengetid blev vi smurt ind i aloevera fra top til tå og sov faktisk ret godt solskoldningen taget i betragtning :-)

Leave your response!

Add your comment below, or trackback from your own site. You can also subscribe to these comments via RSS.

Be nice. Keep it clean. Stay on topic. No spam.

You can use these tags:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

This is a Gravatar-enabled weblog. To get your own globally-recognized-avatar, please register at Gravatar.