Home » Featured, Headline, Rejseberetninger

Første dag i Luang Prabang

17 January 2013 No Comment

Første indtryk af byen var øv…hvor er her bare pakket med turister :-/ det var da vi kom af slowboaten og gik gennem hovedgaden var der den ene restaurant efter den anden og tur salgsbureauer overalt.

Heldigvis viste det sig at byen er så meget mere end det! Allerede dagen efter, da vi gik morgentur viste byen sig fra en anden side, der er den smukkeste udsigt over Mekongfloden på den ene side af det gamle centrum og Nam Khan floden på den anden side. Der er køkkenhaver langs flodbreden mange steder, hvor der bliver dyrket salat, blomkål og diverse andre grøntsager. Der var lokale der tog morgenbad i floden, side om side med nogen som fiskede og inde på bredden blev køkkenhaverne nurset.

Køkkenhaver langs Mekong floden
Det er en by med rigtig mange munke man ser dem overalt i bybilledet med deres orange, gule, brune klædedragt og her i byen ofte med paraply.

Munke i Luang Prabang

På vores morgentur så vi også en hel skole som lavede morgengymnastik i skolegården, det kunne vi lære noget af i Danmark!

Skolebørn der laver morgengymnastik

Den første dag her havde vi en træningsaftale med to fyre som bor her i byen og mødes i fitnesscentret hver dag kl.12 og træner i frokostpausen, vi havde fundet dem på facebook og spurgt om det var ok at vi deltog, det synes de var sjovt og det måtte vi meget gerne. Vi mødte op kl. lidt i 12 og fandt det let, det er et meget lille fitnesslokale, hvis der er 5 personer er der nærmest crowded :-) men de havde planlagt træningen for os, vi skulle træne cirkeltræning, bryst, triceps og skulder, 6 øvelser ialt med en lille pause mellem hver post. Det er så anderledes fra hvordan vi normalt træner, men vi hoppede med og det var ret sjovt og dejligt at få brugt kroppen! Sidste omgang var vores overkrop smadret fuldstændig…den ene fyr Bryce har danske aner, hans oldeforældre kom fra Danmark og han hedder Eriksen til efternavn, ret sjovt! Og det synes han også :-) han havde faktisk været i Danmark en gang og hans første kommentar var der er så pænt og rent der, det er han ikke den første som har sagt, så det er noget turisterne lægger mærke til. Han var grafisk designer og arbejdede for nogle amerikanske firmaer. Han laver det hele online og tidsforskellen gør at de kan sende ham opgaverne om eftermiddagen inden de holder fri og så er det lavet næste morgen når de møder ind.

Efter træning gik vi ned på den café hvor den anden fyr Ryan er manager, de havde lækre sandwich med groft brød og en himmelsk god kaffe :-) så vi sad der og nød vores mad og kiggede på gadelivet, som der, meget bestod af tuk-tuks, mini vans, cykler og rigtig mange scootere. Der er også mange her som samler plasticflasker og pap, ligesom kvinden på billedet herunder.

20130117-102918.jpg

Efter maden gik vi en tur væk fra hovedgaden, ud og fare vild :-) der lykkedes næsten! Men Louise har nærmest en indbygget gps, så det er faktisk ret svært. Vi fik set noget af lokallivet i byen og gik derefter tilbage mod vores hotel.

En hønsegård i Laos

Undervejs var der pludselig en der råbte af os fra en bænk og det viste sig at være Kashmir som sad og kiggede på mennesker mens hun ventede på at gå op og se solnedgangen fra Mount Phousi. Luang Prabang centrum (der hvor alle turister bor) er ret lille og der går ikke lang tid imellem man møder nogle man “kender” fra båden. Vi satte os og snakkede lidt med hende og fulgtes op og så solnedgangen fra toppen af bjerget hvor der var en fantastisk udsigt over byen. Herefter gik vi alle tre ned gennem byen hvor vi mødte en Australier som Kashmir havde mødt uden for det guesthouse hun boede på og som hun nu delte værelse med. Han var midt i 20’erne og arbejdede som personlig træner i et fitnesscenter i Australien, og var rejst afsted til Asien med 2 venner. Vi fandt endnu en indisk restaurant, hvor det viste sig at ejeren kendte ham som har den indiske restaurant i Pak Beng…verden er lille og Laos er lige så lille som Danmark :-) det var god mad, dog ikke så god som den i Pak Beng, men det ville også nærmest være umuligt! Der var masser af kød og det gode naanbrød med masser af frisk hvidløg. Efter made gik vi en tur sammen med Kashmir, Luke skulle på nightmarked og købe gaver. Vi gik en tur langs Mekong floden og ned af hovedgaden tilbage til te restauranten, hvor de har 13 forskellige slags te, vi fik alle 3 ginger te med honning det var en hyggelig afslutning på endnu en skøn dag.

20130117-102713.jpg

20130117-103108.jpg

Leave your response!

Add your comment below, or trackback from your own site. You can also subscribe to these comments via RSS.

Be nice. Keep it clean. Stay on topic. No spam.

You can use these tags:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

This is a Gravatar-enabled weblog. To get your own globally-recognized-avatar, please register at Gravatar.