Home » Featured, Rejseberetninger

Cykeltur til Angkor Wat og de andre gamle sten

29 December 2012 No Comment

D.27.12. startede vi med morgenmad på hotellet, som til Mortens glæde indeholdt pandekager :-) helt almindelige europæiske store pandekager, så det var en god start på dagen. Vi spiste en god omgang morgenmad og selvom det var et meget billigere hotel havde de faktisk en ret god morgen buffet mætte blev vi og klar til dagens udflugt. Vi havde besluttet at vi ville cykle rundt og se på templer, hotellet havde gratis cykler og vi var så heldige at der stadig var 2 tilbage. Da vi startede med at cykle brokkede Louise sig lidt over hendes cykel, sadlen var hård og den var træls at træde rundt, hvilket viste sig at have sin årsag! Efter at have cyklet ca. 500m faldt hendes ene pedal af!! Så vi kørte tilbage til hotellet, hvor der var en af de ansatte som reparerede den, ved at sætte en anden pedal på og så var vi afsted igen.

Vi kom ud til Angkor Wat ca. 9.30 og der var allerede massevis af mennesker, vores cykler blev parkeret ved siden af en bod som solgte vand, vi købte vand der inden vi gik ind, for pigen som stod der sagde at vi ikke kunne købe vand derinde og så ville hun passe på vores cykler :-) hehe narret, man kan købe vand derinde. Men pyt vores cykler var der da vi kom tilbage og de var ikke punkteret :-)

Flexing at Angkor Wat

Angkor Wat er KÆMPE STORT, det fatter man ikke før man har været der. Der er voldgrav hele vejen rundt om templet, templet er 1×1 km og det er utrolig fascinerende, det er oprindeligt bygget som hindu tempel, men da buddhisme blev Cambodias national religion lavede de det om til et buddistisk tempel. Det er bygget af sten som er transporteret fra et bjerg ca. 35 km væk. Der er indgraveringer i næsten alle vægge, flotte figurer og søjler for vinduerne, alt sammen lavet i sten. Vi kunne desværre ikke komme op i toppen af templet, da Louise var uanstændigt påklædt…hun havde shorts på og det var ikke godt nok at tage sharong udenpå :-/ den havde hun ellers med til formålet. Vi blev enige om at se det dagen efter sammen med solopgangen. Her er lidt billeder, så kan i måske få et indtryk.

Angkor Wat

Morten bliver spist af løve på Angkor Wat

Louise prøver at efterligne dansere på Angkor Wat

Angkor Wat

Næste tempel i rækken var Angkor Bavon/Bayon inden vi nåede dertil kørte vi over en bro hvor der var stenskulpturer af noget der lignede krigere og på toppen af porten var der 4 ansigter i en kæmpe stenskulptur.

Bro til Angkor Bayon

Templet så ikke ud af noget særligt udefra og heller ikke umiddelbart da vi lige kom ind, men da vi så kom op i 2. Etage var det rigtig flot og super imponerende, der var kæmpe ansigtsskulpturer overalt og Morten fandt ud af at vores kamera har en magic funktion der hedder dramatic som tager super flotte billeder af stenskulpturer.

Angkor Bayon

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Denne funktion fremhæver kontrakterne og nogen gange kan det også gøre ting lidt mere uhyggelige at se på. Vi prøvede funktionen af i nogle af de skumle dele af templet hvilket gik ud over nogen kinesiske turister, som tilfældigvis kom forbi under vores fotoshoot ;-) Bayon var et meget mindre tempel, men utrolig flot og meget anderledes end Angkor Wat.

Vi cyklede videre og kom forbi elefantfrisen, hvor der var imponerende mange elefanter. Næste stop vi gjorde var ved en lille biks som solgte vand 2 stk for 1$, vi blev tilbudt at sidde og vi tog imod tilbuddet, det var ret underholdende at sidde og se folk gå forbi og være ved at blive indfanget til at købe noget. Der kom en lille pige med postkort mens vi sad der, 10 stk for 1$ og de var flotte, så vi købte dem efter at have fået remsen med hvilke templer de var fra 2 gange og hun havde også talt dem for os på engelsk :-)

Så gik turen videre til Angkor Thom hvor vi håbede at møde Angelina Jolie, det skete desværre ikke :-) Men stedet var alligevel rigtig imponerende og Louise mente selv at hun lignede en lille smule, da hun sprang rundt i bedste superheltinde stil og kravlede i træer.

Louise kravler i træer på Angkor Thom

Det specielle ved dette tempel er at det nærmest er blevet opslugt af junglen, der vokser træer hen over stenene hvilket har gjort at templet er blevet ødelagt mange steder.

Angkor Thom

Morten skulle selvfølgelig op på den højeste bunke sten og posere :-)

Morten poserer på Angkor Thom

Så byttede vi cykler og pludselig gav Morten Louise ret i at det var en elendig cykel, han synes nemlig heller ikke det var særlig behageligt at cykle med en jernstang der nærmest var gået igennem sadlen og en pedal som opførte sig ret mærkeligt, samt et stem der var mindst 3 numre for småt. Men hjemad gik det og vi stoppede kun en enkelt gang for at kigge på kortet, vi blev spurgt hvor vi skulle hen og fik en beskrivelse istedet :-)
Da vi kom ind til byen kørte vi lidt forkert, så vi kom ud på en lille omvej, hvilket Morten synes var fantastisk, da han kørte på horror cyklen. Vi fandt dog hjem og da vi var ca. 800m fra hotellet faldt skruen til pedalen af! Så resten af vejen kørte Morten med hånden på skulderen af Louise som trak ham det sidste stykke hjem, vi var bare rigtig glade for at det ikke var sket ude blandt templerne!

Om aftenen tog vi en tuk-tuk ind til byen, Morten uden sko, da hans sandaler var blevet så beskidte af tempeltur at han ville købe et par klipklappere. Det første chaufføren sagde var: no shoes? Oh you cant go like that! The police will find you…og vi hoppede lige i med begge ben, kiggede overraskede på hinanden og så begyndte han at grine, det var en joke :-) så vi blev kørt til Night marked hvor Morten fandt et par fine kopi klipklappere til 4$. Inden da bookede vi dog tuk-tuk chaufføren til solopgang dagen efter, for han var sjov og snakkede godt engelsk og så havde han ikke spurgt hvad vi skulle dagen efter og om han skulle køre os, hvilket de ellers ofte gør og det er SÅ irriterende!
Morten fik sko, shorts, en hængekøje og en skjorte så det var en rigtig shoppeaften for ham, Louise nøjedes med et silketørklæde med dansende damer, ligesom dem på stenskulpturene på Angkor Wat.

Efter mad og shopping tog vi en tuk-tuk hjem, og så var det alligevel blevet sent i betragtning af hvor tidligt vi skulle op.

Leave your response!

Add your comment below, or trackback from your own site. You can also subscribe to these comments via RSS.

Be nice. Keep it clean. Stay on topic. No spam.

You can use these tags:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

This is a Gravatar-enabled weblog. To get your own globally-recognized-avatar, please register at Gravatar.