Home » Featured, Rejseberetninger

Ayuttaya, diverse gamle ting og bådtur til Bangkok

29 April 2013 No Comment

Vi tog natbussen fra Chaing Mai tirsdag d.2.4. Det var en meget fornem bus med sæder der kunne lægges ned, vi fik sandwich, cacaomælk, vand og nødder samtidig med at der blev vist film på Thai uden engelske undertekster, det var sjovt ;-) vi faldt hurtigt i søvn, da vi havde været tidligt oppe og til yoga en sidste gang i Chiang Mai.

Vi sov stort set hele vejen, det var ihvertfald heldigt at vi havde stillet vækkeuret, så vi vågnede lidt før bussen smed os af. Vi blev sat af ved en stor hovedvej kl. 6 om morgenen. Der var masser af mennesker som stod og ventede på at blive samlet op på vej til arbejde. Vi gik over broen over vejen, da det så ud som den rigtige vej.

motorvejen ved Ayuttha

Det viste sig at være rigtigt nok :-) vi fandt en “taxi-bus” som vi fik spurgt om han kørte til centrum i nærheden af et hotel og det gjorde den. Den kørte så bare lige hele byen og omegn rundt først, men så fik vi også set lidt af det. Vi blev sat af et sted hvor vi ikke lige umiddelbart kunne se nogen hoteller eller caféer, men vi gik lidt omkring og kiggede, der var masser af tuk-tuk’er, men det var nu rart nok at gå lidt efter at have siddet hele natten.

Vi gik lidt frem og tilbage men kunne ikke se hverken hotel eller café, så da vi havde gået lidt forvirret rundt var der en vagt som spurgte hvad vi ledte efter og forklarede os vejen til det nærmeste hotel. De var dog fuldt booket, men hun fortalte at de andre overnatningsmuligheder var lige rundt om hjørnet, så vi gik rundt om hjørnet og fandt et dejligt hostel hvor vi kunne få værelset med det samme, så vi kunne få en lille lur inden vi skulle ud og se på omgivelserne. Selvom vi havde sovet det meste af natten er det ikke det samme at sidde op og sove, så vi tog lige et par timer på langs og så var vi klar til at erobre byen.

Værelse i Ayuttha

Der var varmt! Meget varmt! Alligevel besluttede vi os for at vælge den aktive løsning og lejede cykler på den anden side af vejen. Så stod den på ruin sightseeing, der var nok at tage af, men vi valgte 2 steder som skulle være nogen af de mest interessante. Vi bliver nok aldrig arkæologer, så 2 steder var fint for os. Sveden haglede af os mens vi gik rundt og vi nærmest løb efter skyggen. Morten så også et tempel med en kæmpe buddah, Louise var igen uanstændigt påklædt, så hun måtte nøjes med at se den på et postkort udenfor. Vi fik os lige en frisk kokosnød ind imellem, for at slukke tørsten og så er de jo altid gode :-) vi blev også interviewet af en dreng og hans engelsklærer om hvordan det var at være turist i Ayuttaya.

Lille buddah og templer

Morten som Buddah

Louise sammen med Buddah i træ

På vejen rundt i byen så vi at de havde et museum og vi tænkte at der måtte de have aircondition, så det skulle vi se, selvom vi ikke rigtig vidste hvad der var derinde. Det viste sig at der var en lille samling kunst, hvor lyset blev tændt da vi kom og slukket da vi gik – man skal jo spare på ressourcerne :-) – derudover var der en udstilling med Ayuttayas historie og der var også en film som blev sat på til ære for os da vi var de eneste der. På museet fik vi inspiration til efterfølgende at tage ud og se det flydende marked.

Floating Marked Ayuttya

Det flydende marked bestod af en masse små boder med vand i midten, det var en sjov oplevelse, særligt da vi tog en lille bådtur rundt. Da vi havde købt billetter kom der en båd ind med en ung fyr som havde været ude for at lære at styre båden. Da der stod to turister klar på bredden besluttede hans læremester sig for at han lige så godt kunne få sin ilddåb og det blev det i den grad! Det gik fint til at starte med, men da vi skulle rundt om et skarpt hjørne gik det helt galt og båden sejlede så hårdt ind i en kant at den sad fast og hele taget blev vredet skævt. Det tog de nu egentligt meget roligt, hoppede af båden og fandt en stang og fik efter noget besvær lirket båden fri. Så var det ellers tilbage på den nu lettere deforme båd, den unge fyr med noget mere sved på panden, og resten af turen blev grebet noget mere forsigtigt an. Vi synes dog vi fik fuld valuta for pengene, alle 8 kr.

Bådtur - så sidder vi fast!

Derefter cyklede vi tilbage over motervejsbroen, hvor alle lastbilchaufførerne vinkede og heppede på os ud af vinduet mens vi kørte op af den stejle bakke. Vi gik på jagt efter en restaurant der havde fået topanmeldelser på Tripadvisor, men man må håbe maden var bedre end deres skiltning for vi fandt den aldrig. Til gengæld synes folkene på den lokale brandstation det var ret sjovt at få besøg af to tossede danskere der var desperat jagt efter mad. Vi fik set det meste af byen by night og endte til sidst på en restaurent der lå lige over for vores hotel. Her fik vi Pad tai og kylling med cashewnødder (Mortens favorit ret da den kun sjældent indeholder chili) og så var arkæologerne ellers ved at være trætte.

Næste dag ledte vi igen efter restauranten for at spise morgenmad der, vi fik gået nogle flere km men endte på den samme restaurant som vi havde spist aftensmad på dagen før. Derefter gik turen på posthuset inden vi blev hentet ved vores hotel da vi havde bestilt en bådtur med frokost inkluderet for derved komme videre til Bangkok på en lidt anderledes måde. Vi havde egentlig regnet med at blive kørt ned til en nærliggende havn og så sejle hele vejen. Det viste sig imidlertid at vi skulle køre 45 min hen til havnen og i betragtning af at vi næsten kunne være i Bangkok på den tid var bådturen vist mest til ære for turisterne :-) chaufføren fortalte dog en del spændende ting, blandt andet om oversvømmelsen i 2011 og hvor voldsomt det havde været. Desuden fortalte han at han til daglig var tuk-tuk chauffør og forsørgede sin familie ved det. Han havde en datter som gik på universitet, som han betalte for, det kostede 25.000 bath (10.000kr) to gange årligt og han betalte også hendes bøger. Han havde ikke holdt ferie i 8 år, så han glædede sig til hun var færdig om et par år, så der kunne blive råd til at holde en uges ferie. Det er nogen andre vilkår end i Danmark! Endnu engang satte vi kæmpe stor pris på at være født og opvokset der.

Kaptajnen

Flexer på båden

Det var en rigtig flot bådtur og frokostbuffeten var også rigtig god (der var masser af kage). Vi fik set alle forstæderne til Bangkok fra floden og endte med at blive sat af midt i Bangkok ikke langt fra hvor vi boede da vi først ankom til Bangkok. Vi havde bestilt et hotel tæt på Crossfit centeret hvor vi dagen efter skulle lave den sidste open workout, så vi tog en taxa derhen. Det var et lækkert hotel med swimmingpool på taget så det benyttede vi os af med det samme og derefter tog vi hen til Crossfit centeret for lige at hilse på og kigge på faciliteterne.

Leave your response!

Add your comment below, or trackback from your own site. You can also subscribe to these comments via RSS.

Be nice. Keep it clean. Stay on topic. No spam.

You can use these tags:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

This is a Gravatar-enabled weblog. To get your own globally-recognized-avatar, please register at Gravatar.