Home » Uncategorized

Jungletur i Brunei

15 March 2013 No Comment

Eftersom de færreste turister er i Brunei mere end en dag eller to og vi endte med at være der i 10 dage blev vi enige om at vi hellere også måtte lave lidt turist-ting. Mange anbefalede at vi tog på en 2 dages jungletur i regnskoven som ligger i den østlige del af Brunei, hvilket viste sig at være et super godt valg.

Vi bookede turen gennem hotellet, som ved en fejl gav os hele mappen med ture med op på værelset, inkl de sider hvor man kunne se hvad hotellet fik i provision. Det var meget sjovt at se de interne dokumenter, med DO NOT SHOW GUESTS skrevet med tusch.

Vi bookede 2 dages turen og blev næste morgen hentet på hotellet og kørt til vandet hvor der ventede en speedbåd. Udover os var der 6 andre turister som alle havde booket en en-dags tur. Båden var en ældre model men de store motorer der sad bag på var ret nye og fungerede upåklageligt. Så kort efter var vi flyvende op ad floden og kunne nyde udsigten til flodbredderne der var fyldt med palmer.

Regnskoven ved brunei set fra floden

flodbredden ved regnskoven i Brunei

Efter ca 45 min ankom vi til Bangar hvor der ventede en minibus som transporterede os videre ud i skoven til den eco-lodge hvor vi skulle overnatte. Det lå lige ned til en stor flod som blev brugt som den primære transportform for både vare og personer der skulle længere ind i regnskoven. Efter lidt snacks bestående af friturestegte bananer og søde kartofler samt te og (kold) kaffe skulle vi med to longboats med motor ind i selve nationalparken. Vi lagde til ved en stejl bred hvor vi nærmest kravlede op ad en lille sti. Derefter stod den på en nærmest uendelig mængde trapper som førte op gennem regnskoven. Det var dog en fantastisk tur hvor vi så masser af spændende dyr undervejs.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Endelig nåede vi toppen og her var opstillet et stillads i stil med dem der bliver brugt til bygningsarbejde i Danmark. Indeni var der en trappe så man kunne komme hele vejen op i stillads tårnet. Der var i alt fem af disse tårne som var forbundet med broer. Man måtte kun være fem i et tårn ad gangen og to på hver platform, det hele gyngede lidt så man skulle ikke have for meget højdeskræk. Til gengæld var udsigten ud over regnskoven virkeligt imponerende og hele turen værd. Her er et par billeder, men det er nu noget der skal opleves!

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Herefter gik turen ned igen og vi blev sejlet tilbage af floden. Vi lagde til ved et lille udløb hvor der var en primitivt træskilt hvor der stod Waterfall. Herfra gik vi i et lille vandløb ind i junglen og nåede efter ca 20 min til vandfaldet. Morten skyndte sig at sende Louise ind til vandfaldet så vi kunne få taget det obligatoriske vandfald billede inden de andre turister fik samme originale ide. Louise gik derud og stillede sig klar og Morten nåede lige at løfte kameraet og gøre klart til at forevige dette Kodak Moment da der lød et højt SKRIG i samme stil som man hører hvis man er i biografen med Louise og der er trolde. Louise sprang op af vandet og guiden kunne med et smil fortælle at der var fyldt med dr. fisk som spiser de døde hudceller på fødderne.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Da alle lige var kommet sig over shock’et over det dramatiske skrig havde vi 20 min til at slappe af og få spist fødderne af de mange sultne fisk.så gik turen tilbage til bådene og vi blev sejlet tilbage til vores eco-lodge hvor de øvrige turister der kun var på 1-dags tur blev sendt tilbage til civilationen. Vi lagde os godt tilrette i hver vores hængekøje med udsigt og floden og regnskoven i baggrunden og blev enige om at livet nu er ret fantastisk.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Vi blev liggende i hængekøjerne indtil aftensmaden var lavet klar til os. Den stod på kylling, spinat, lokal frugt og selvfølgelig masser af ris. Da det blev mørkt skulle vi på night trekking med hele tre guider. Det var en superfed tur hvor vi for alvor fik brug for vores fine pandelamper. Der var masser af spændende dyr og planter overalt og vores guider forsøgte hele tiden at overgå hinanden ved at finde ting vi skulle se.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Turen endte i et longhouse som er et langt hus (deraf navnet) med en hel række døre hvor der bag hver dør boede en hel familie. Det var Iban befolkningen, en af de lokale stamme befolkninger i Brunei som boede der og vi kom ind og fik vist deres traditionelle tøj og hørt deres historie.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Tidligere var de hovedjægere og kom der fremmede ind på deres territorier gik de straks til angreb, nok især fordi en mand som huggede hovedet af en fremmed frit kunne vælge en pige fra stammen og gifte sig med hende. Heldigvis slap vi med hovedet i behold og blev ført tilbage til vores telt hvor vi skulle overnatte.

Næste morgen vågnede vi og kunne kigge ud over floden fra vores telt, flot start på dagen. Vi stod op og fik kaffe og morgenmad inden vi blev sejlet til den anden side af floden hvor den igen stod på trekking, dog i lysere omgivelser. Guiderne viste os en masse lokale planter som kunne kurere diverse sygdomme, grene der indeholdt frisk vand og masser af frugter der kunne spises. Så nu kan vi godt overleve i junglen et par år hvis vi skulle fare vild :-)

Frokosten lavede vi selv i udhulede bambusrør som blev fyldt op med kylling, grøntsager og kartofler og derefter blev lukkede og lagt i et bål. Vi spiste det med fingrene og brugte bananpalmeblade som tallerkner.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Da vi var færdige smed vi det hele på bålet og så var opvasken klaret. Undervejs mødte vi også nogle soldater med rifler, de viste sig at der var øvelse i skoven så ruten blev lidt anderledes end først planlagt og vi blev nødt til at sejle op mod floden i en ret kraftig strøm hvilket også var lidt af en oplevelse. Vi nåede dog tilbage til lejren uden skudhuller og relativt tørre så vi var godt tilfredse. Herefter havde vi lige lidt tid til at slappe af inden vi blev kørt og sejlet retur til vores hotel. Alt i alt en fed tur og vi var meget glade for vi valgte at tage overnatningen med.

 

Leave your response!

Add your comment below, or trackback from your own site. You can also subscribe to these comments via RSS.

Be nice. Keep it clean. Stay on topic. No spam.

You can use these tags:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

This is a Gravatar-enabled weblog. To get your own globally-recognized-avatar, please register at Gravatar.