Home » Featured, Rejseberetninger

Bedste seværdighed i Laos – Kong Lor Cave

1 February 2013 No Comment

Fra Vientiane tog vi en tidlig bus mod Kong Lor Cave. Vi købte billetter fra vores guesthouse og blev hentet der ved 9 tiden. Bussen mindede om en gammel dansk bus, og turen forløb uden de store eventyr. Vi fik set hvordan de lokale boede langs vejen men der skal efterhånden en del til at overraske os.

Frisørsalon i Laos

Frisørsalon i Laos

Faktisk virker det mange steder som om udkantsområderne er mere udviklede end tilsvarende steder i Thailand og der var mange murstensbyggerier igang overalt. Undervejs på turen steg der damer på bussen der solgte diverse spiselige ting og da det er et af højdepunkterne når man sidder stille i lang tid fik vi købt godt ind. Det blev både til klassikeren mango med sukker og chili men vi fik også prøvet nogle friturestegte dejkugler med et fyld der mindede om en blanding af smør og sukker – så bliver det vist ikke sundere ;-)

Vi ankom til en lille by ca 1 km fra grotten, og blev sat af foran et af de lokale guesthouse hvor ejeren allerede stod klar med nøglerne. Vi havde dog besluttet at prøve et homestay hvor man bor hos en lokal familie, og havde læst i lonely planet at det var muligt her. Vi gik derfor lidt ned af vejen sammen med en italiener som også havde læst Lonely Planet og fandt et skilt hvor der stod “homestay 50.000”. Det kan I læse meget mere om i et andet afsnit :-)

D.24.1.2013 Vi kom ned til grotten og fik betalt for en båd 115.000 kip for en båd med 3 turister. Vi blev ekviperet med redningsveste og gik afsted. Der var ca 5 min gang til indgangen af grotten hvor der lå en del både klar. Da vi var tidligt på den var der dog stort set ikke andre turister endnu.

Både ved Kong Lor Cave

Vi fik vist vores båd og sejlede afsted sammen med en mand der styrede og en som sad forrest og holdt øje med klipperne. Vi havde selv medbragt pandelamper men disse kunne også lejes for 5000 kip. Efter kort tids sejlads kom vi til et område hvor der var sat kunstigt lys op og her blev vi sat af. Den ene guide fulgte os op igennem et super smukt område med alverdens formationer og der var også masser af flagermus :-/ Der var dog ingen som fløj ind i os, det oplevede vi i Ventiane! Da vi ankom tidligt om morgenen og gik rundt for at finde vores hostel var der en flagermus som fløj ind i hovedet på Morten ;-)

Kong Lor Cave belyst

Vi tog en masse billeder, som på ingen måde lever op til hvordan det så ud i virkeligheden. Det vi ikke tog billeder af var de lange mørke passager, hvor vi kun kunne se der hvor pandelamperne lyste, Louise synes faktisk det var lidt skræmmende! Måske mest fordi vi var i biffen i Chiang Mai, hvor vi så Hobitten og som de af jer der har set den ved, så er der rigtig mange trolde som lever i grotter.

Kong Lor Cave billeder

Kong Lor Cave foto

Flere steder sad vi fast med båden og vi måtte hoppe ud og båden blev trukket gennem stenene og vi kunne hoppe i igen, der var ikke særlig dybt nogen steder, men det var jo også dry sæson, det er sikkert anderledes i regnsæsonen.

Vi blev sejlet hele vejen gennem grotten og ud på den anden side, der blev vi læsset og holdt pause i 10 minutter, lige tid nok til at købe en kop kaffe eller andet i de adskillige salgsboder. Vi ventede dog til den anden side, for der var vores husvært jo med hendes bod.

Udgangen af Kong Lor Cave

Udgangen af Kong Lor Cave

Kong Lor Cave Laos

Efter pausen sejlede vi hele vejen tilbage gennem grotten, det var en god tur. Vi havde forventet at der var meget koldt derinde, det var der på ingen måde og det var godt vi ikke havde taget de lange bukser på, men bare med i tasken.

Vel ude af grotten var vi forbi og støtte morens butik ved at købe Iskaffe og kager, og endnu engang undrede vi os over hvorfor man har 5 forskellige butikker liggende lige ved siden af hinanden som alle sælger nøjagtigt de samme ting.

Butikker ved Kong Lor Cave

Leave your response!

Add your comment below, or trackback from your own site. You can also subscribe to these comments via RSS.

Be nice. Keep it clean. Stay on topic. No spam.

You can use these tags:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

This is a Gravatar-enabled weblog. To get your own globally-recognized-avatar, please register at Gravatar.